Dagens kemoterapi blev lidt anderledes end de andre gange. Jeg startede med at få lagt et drop ved en anæstesi-sygeplejerske. Det fungerer meget fint at jeg kommer derop lidt før og får gjort det på den måde, så jeg ikke får alt for mange blå mærker af at der bliver stukket forkert.
Da jeg kom op på onkologisk afdeling fortalte jeg sygeplejersken, at jeg er begyndt at mærke føleforstyrelser i fingre og tæer en anelse. Derfor syntes hun at jeg skulle have is på hænder og fødder denne gang, da det skulle hjælpe med at forebygge det. Jeg skulle stadig have en kvart dosis antihistamin, men før jeg skulle have det, ville sygeplejersken lige gøre kemoen klar. Hun gik ud efter det, men kom tilbage tomhændet. Det var blevet væk! De ledte på hele afdelingen efter det, derefter afdelingen ovenpå samt sengeafdeling. De snakkede endda om, at det kunne være at der skulle blandes noget nyt. De ledte og ledte, og der gik næsten en time inden at det dykkede op på apoteket. Så kunne jeg endelig komme i gang.
Det var lidt ubehageligt at have is på hænder og fødder. Det er sådan nogle handsker med gel i, der er blevet frosset ned. Heldigvis måtte jeg gerne tage hænder og fødder ud af handskerne, hvis det blev for koldt, så det gjorde jeg en del. Efter en halv time var de ikke så kolde mere og det var meget godt, for der kunne jeg ikke længere holde mig vågen længere.
Min far var med for første gang i dag.
