Nu er der kun tre gange tilbage og en operation. Jeg er blevet indkaldt til både MR-skanning og mammografi omkring sidste kemo den 20. september. Ugen efter skal jeg til samtale omkring operationen. Det bliver spændende.
Denne gang gik lægen endelig med til at jeg ikke skulle have antihistamin. Det var alligevel sidste gang, jeg skulle have haft det, og de konkluderede at det var sikkert nok at give mig det uden at risikere en allergisk reaktion. Dermed var jeg rent faktisk vågen hele den time, der tager at få. Det viste sig så at det faktisk var ret kedeligt. Eftersom at jeg skal have is på hænder og fødder for at undgå føleforstyrelser, kan jeg ikke rigtig lave så meget, mens jeg får kemoen, så tiden gik lidt langsomt.
Jeg har længe døjet med halsbrand og jeg havde godt nævnt det, da jeg var indlagt, men der fik jeg bare et par tyggetabletter, og så har jeg ikke tænkt over at nævne det igen siden. Jeg kom til at snakke med sygeplejersken om det i dag og hun virkede helt overrasket over at jeg havde kunne holde ud at gå med det i så længe. Jeg fik nogle piller, som jeg skal tage hver dag, og jeg kan allerede nu mærke at det virker. Jeg kan endelig spise chokolade igen uden ubehag.
Jeg burde nok blive bedre til at fortælle om små bivirkninger, da de jo har masser af erfaring med det og har noget der kan lindre det meste. Men det har jeg helt sikkert glemt til næste gang at der er et eller andet generende.
