Inden dagens kemo skulle jeg til læge. Der nævnte han for første gang stråler. Jeg havde godt tænkt, at jeg nok ikke slipper for det, men der var ikke nogle der havde nævnt det, så jeg håbede da lidt, at jeg måske ikke skulle have det. Lægen sagde ikke så meget om det, men jeg kan nu også bedst lide bare at tage tingene som de kommer.
De har stadig svært ved at stikke i mig, så denne gang måtte de have fat i en narkosesygeplejerske til at gøre det. Det gjorde stadig helt vildt ondt. Jeg plejer ellers ikke at være sart omkring det, men hun sagde også noget med at nålen ikke var så skarp. Tredje gang lykkedes det. Næste gang tager jeg forbi drop-in inden og får anæstesi-sygeplejerske til at gøre det inden. Det var der bare ikke tid tid i dag.
I starten af ugen havde jeg det lidt svært med det hele. Det går heldigvis bedre nu. Jeg har snakket lidt med familie og venner omkring det og det hjalp. Jeg synes også at jeg har været lidt bedre til at sige “Jeg har det faktisk ikke så godt” de sidste par dage.