Efter operationen skulle jeg vente hele to uger på at få svar om de nu også havde fået fjernet alt det de skulle. Tiden går langsomt, når man venter på svar, og jeg var da også lidt nervøs (jeg turde ikke engang at gå ind på sundhed.dk for at se svaret inden, som jeg ellers plejer), men det er godt nyt! De fik fjernet alt hvad der var tilbage af knuden, hvilket viste sig kun at være 2 mm. Derudover fandt de ikke noget i skildvagtslymfeknuderne. Dermed kan jeg sætte hak ved endnu en ting, og nu venter (forhåbentlig) kun stråler.
Efter svaret ved mammaambulatoriet i fredags, skulle jeg snakke med onkologerne om det videre forløb. Her fik jeg at vide at jeg skal starte med stråler den 4. november og skal have det de efterfølgende 23 hverdage. Jeg skal derop på onsdag, hvor jeg får mere information omkring det.
Jeg fik også planen for de næste ti år at vide. Jeg skal til opfølgning hos onkologerne hvert halve år og til mammografi hvert år. Derudover skal jeg tage antihormonpiller (Tamoxifen) hver dag de næste ti år, fordi min form for kræft er afhængig af hormonet østrogen. Jeg har hørt en masse dårligt om de piller, så jeg er meget spændt på hvordan jeg reagere på dem. Jeg kan jo i hvert fald nok se frem til ti år med hedeture, hvilket jeg ellers er godt træt af allerede. Jeg har taget pillerne i tre dage nu, og har dog ikke mærket noget til andre bivirkninger endnu (hedeturerne havde jeg jo i forvejen).
Det er faktisk gået rigtig godt på det sidste. Jeg har ikke haft mange smerter efter operationen, udover hvis jeg rører området selvfølgelig. Det eneste, der har generet mig, er at jeg har fået strengdannelser i armen, hvilket gør at det er ubehageligt at strække min arm ud. Det føles lidt som en sene, når man mærker efter den. I starten var jeg bange for at strække min arm ud, hvis nu at jeg kom til at rive den over, men da jeg spurgte lægen om det, fik jeg rent faktisk at vide at den bare skulle sprænge (hvilket ikke lyder særlig behageligt!), så nu prøver jeg at bevæge armen og trykke på “senen” en gang i mellem. Jeg skal til fysioterapeut om to uger, hvor hun vil prøve at kigge lidt mere på det.
Det var virkelig dejligt endelig at få plastrene helt af i fredags. Min hud blev irriteret af dem, så det huden så ret rød ud omkring sårene, men ellers så det faktisk rigtig fint ud. Jeg tror det er nogle små fine ar, jeg ender med at få.
Humøret er for det meste normalt, men der skal ikke meget til at ødelægge det og så begynder jeg at føle at jeg har det dårligt i form af træthed og hovedpine. Det går heldigvis over forholdsvis hurtigt.
