De første tre dage med stråler er gået rigtig fint. Jeg mærker slet ikke noget, mens jeg får strålerne og det er hurtigt overstået. Det mest uoverskuelige er at skulle køre til Vejle hver dag.
De starter med at sørge for at jeg ligger rigtigt på lejet og derefter forlader de lokalet, så jeg ligger derinde selv. Der er en stemme, der siger “Vi er klar”, og så skal jeg trykke en knap ned og tage en dyb indånding. Maskinen laver derefter en CT skanning, hvor jeg skal holde vejret i 35 sekunder, indtil stemmen siger “Slip knappen” og jeg kan puste ud igen. Strålerne foregår på samme måde. Her skal jeg holde vejret 2×20 sekunder (ca.), og det er det. Så er strålerne allerede overstået.
Jeg føler, at jeg kan smage strålerne bagefter, men det ved jeg ikke om man rent faktisk kan. Jeg har bare en dårlig smag i munden. Jeg har også en stikkende fornemmelse i brystet, men det kan lige så godt være efter operationen. Nu tænker jeg bare alt for meget over det og mærker derfor alle mulige småting.
Indtil videre er der i hvert fald ikke rigtig de store bivirkninger. Måske de kommer senere. Jeg fik at vide at trætheden godt kunne komme i uge to, så nu må vi se. Jeg holder “fri” fra arbejde den her uge, for at lade lidt op igen, og så håber jeg at jeg kan holde til et par dage på arbejde i næste uge.
