De sidste par uger har jeg været til nogle ekstra skanninger og kontroller på onkologisk afdeling, fordi jeg har haft ondt i mit højre bryst (hvor jeg havde kræft). Heldigvis er der dog ikke tegn på at kræften er vendt tilbage, men man når da lige at blive rigtig nervøs.
Skanninger
Jeg begyndte at få ondt ved højre skulderblad for nogle uger siden og tog til læge fordi det også var ret hævet omkring skulderbladet. Min læge begyndte straks at spørge ind til mit kræftforløb og så gik det ellers stærkt og dagen efter var jeg til ekstra kontrol hos onkologerne.
Jeg havde ellers ikke rigtig tænkt den tanke, men nu kunne jeg da egentlig godt mærke at smerterne sad tættere på brystet end ryggen. Det er egentlig ret dejligt at vide at min læge tager det så seriøst, fordi man jo så ofte hører om folk, der skal kæmpe for at blive sendt videre fordi lægerne mener de er for unge til at få kræft eller sådan noget.
Lægen på onkologisk afdeling var dog ikke så nervøs, da der ikke var noget at mærke eller se. Derfor mente hun at det nok bare var noget muskulært, men det gjorde altså ikke mig mindre nervøs. Derfor aftalte vi at jeg skulle skannes. Der går de også all in, og laver tre forskellige skanninger (CT-skanning, NaF-PET og FDG-PET). Jeg har ikke haft nogle problemer med skanninger før, men CT-skanningen var ikke særlig sjov denne gang. Jeg endte med at kaste op pga. det kontrast væske, de sprøjter ind.
Jeg var i Vejle i dag for at få svar og heldigvis viste skanningerne ikke noget tegn på kræft. De viste noget omkring mit ribben, hvilket forklarer smerterne, men det kommer af traume efter operation og stråler. Det eneste der kan hjælpe på det er desværre at holde mig i ro og tage smertestillende, men forhåbentlig bliver det bedre med tiden. Fysioterapi ville ikke hjælpe noget, sagde lægen.
De holder også ekstra øje med mig pga af det, så jeg skal til skanninger igen om tre måneder.
Tamoxifen
Jeg har holdt pause med Tamoxifen (antihormonpiller) siden november, men nu starter jeg op på dem igen. Det er meningen at jeg skal tage dem i 10 år som efterbehandling af brystkræft, men der kan være ret mange bivirkninger ved at tage dem.
For mig var det virkelig svært at komme ovenpå efter kræftbehandling, og jeg kæmpede rigtig meget med manglende energi og depression. Begge disse ting kan være bivirkninger af pillerne, og derfor ville jeg gerne holde pause med dem. Nu har jeg fået det meget bedre. Faktisk tror jeg det er det bedste jeg har haft det siden jeg fik kræft. Både mentalt og fysisk.
Men jeg har hele tiden gerne ville starte op igen for en sikkerheds skyld. Især nu når jeg havde ondt i brystet, fordi jeg kan ikke lide tanken om “hvad nu hvis kræften er tilbage, fordi jeg ikke tager pillerne”. Jeg tænker også, at jeg er blevet en del stærkere nu end da jeg startede med pillerne, og derfor er bivirkningerne måske ikke så slemme. Nu må vi se. Jeg har taget dem i halvanden uge nu, og det eneste jeg har mærket indtil videre er hedeture. Dem havde jeg ellers ikke savnet.
Arbejde
Jeg er blevet deltidssygemeldt fra arbejde igen. Det er en stor del af grunden til at jeg har det så godt nu. Jeg har måtte erkende at jeg simpelthen bare ikke kan holde til at arbejde så meget. 30 timer om ugen var alt for meget. Nu er jeg på 16 timer fordelt på fire dage. Jeg sover en 2-4 timers lang middagslur hver dag, fordi jeg er så træt. Hvis jeg misser mere end én lur, går det ud over mit humør med det samme. Derfor virker det meget uoverskueligt at komme op på fuldtid. Indtil videre er jeg på 16 timer indtil slutningen af august, og så må vi se hvad der sker til den tid.