Siden jeg afsluttede kemo i septemper 2019, har jeg som efterbehandling taget Tamoxifen (antihormonpiller), fordi min kræfttype var hormonfølsom. Allerede inden jeg begyndte på dem, havde jeg hørt en masse dårligt om dem. Der er mange bivirkninger ved dem, da de jo fjerner alt østrogen fra kroppen. Jeg holdte en pause på 5-6 måneder i 2021 og det hjalp mig med at komme lidt mere ovenpå efter kræftbehandlingen, men jeg startede op igen, fordi jeg tænkte at det var bedst. Nu har jeg dog besluttet mig for igen at holde pause med Tamoxifen.
Fra ti til fem år
Da jeg begyndte at tage pillerne var planen at jeg skulle tage dem i ti år. Sidste år blev det så sat ned til fem år pga. ny forskning. Det var jeg rigtig glad for, fordi det ville betyde at jeg “allerede” ville være færdig med at tage dem september 2024. Her på det sidste har jeg dog tænkt over det, og hvis man lige pludselig kan halvere det, gør det sidste halvandet år så virkelig en forskel? Jeg er træt af at jeg slet ikke kan komme ovenpå igen. Ikke at jeg forventer at jeg nødvendigvis får det som jeg havde før kræft – det tvivler jeg på er muligt – men det er bare som om at der slet ikke er nogen fremgang.
Nogle af bivirkningerne ved Tamoxifen er træthed og depression – to ting som jeg har kæmpet rigtig meget med. Tænk sig hvis det kan blive bedre ved at stoppe med pillerne. Jeg stoppede med at tage dem for to uger siden, men indtil nu har jeg ikke mærket nogen forskel. Jeg ved egentlig ikke hvor lang tid, der går, inden jeg burde kunne mærke forskel.
Stigning af antidepressiv – og derefter sat ned igen
En anden ting, der også har bivirkninger, er min antidepressiv medicin. Jeg var ellers kommet ned på 75 mg, men i december steg jeg til 150 mg igen. Humøret var ikke særlig godt. Det har nok været en kombination af vinter/mørke og at jeg på det tidspunkt var i praktik. Det hjalp da også at øge medicinen, men siden da har jeg været så træt – endnu mere en normalt. Uanset om jeg går i seng kl. 22 eller kl. 2, sover jeg til kl. 12-13. Det er virkelig ikke sjovt, for jeg føler virkelig at jeg spilder mit liv og det påvirker jo også mit humør. Så derfor er det jo ikke værd at tage en så høj dosis, hvis det egentlig bare gør det værre.
Medicin kan jo være rigtig godt, hvis det virker, men det er også lidt en ond spiral. Man tager antihormonpiller for kræften. Man tager antidepressiv medicin for bivirkningerne af antihormonpillerne. Bivirkningerne fra antidepressiv medicinen gør så at man bliver nødt til at tage afføringsmiddel, fordi maven bliver ødelagt.
Derfor vil jeg snakke med min læge om at gå ned i dosis igen (dvs. 75 mg). Forhåbentlig hjælper det – gerne en hel del, tak. Jeg glæder mig virkelig til den dag, hvor jeg kan være helt medicin fri.
Praktik
I slutningen af sidste år var jeg i 13 ugers praktik som en del af mit jobafklaringsforløb. Jeg startede på seks timer om ugen (3 timer x 2 dage), gik ned på fire timer og endte praktikken på seks timer igen. Det var simpelthen ikke muligt for mig at gå op i tid. Det var nu heller ikke det bedste praktiksted, men det var også bare virkelig hårdt og trætheden og depression var virkelig en udfordring.
Det har været et meget rodet og langt forløb med kommunen. Jeg har lige skiftet sagsbehandler for sjette gang på under to år. Derudover ventede jeg i over et halvt år på at komme i den første praktik og nu venter jeg så igen. Det var meningen at jeg skulle ud et nyt sted i forlængelse af den første praktik, men lige nu virker det ikke til at der kommer til at ske noget nyt de næste par måneder. Kommunen regner med at jeg skal op på fuldtid, hvilket jo nok altid er deres standard forventning, men det er virkelig frustrerende at det slet ikke virker til at de tager de sidste tre år i betragtning. Jeg har jo allerede prøvet i to år på mit gamle arbejde at komme op på fuldtid uden succes.
Det gør absolut ikke noget godt, når kommunen sætter umulig høje mål og forventninger. Tværtimod – det gør kun at man får det værre og at man kommer endnu længere væk fra arbejdsmarkedet. Det er som om at hver gang man føler, der er lidt fremgang, bliver man slået ti gange tilbage i stedet. Og så kommer man altså ikke ovenpå igen.
