I dag er det 5 år siden at jeg hørte lægen sige “Du har kræft”. Det er vildt at der allerede er gået så lang tid!
Jeg har ikke lige været så god til at få skrevet herinde i lang tid, men tænker det her er en god mulighed for at komme med en kort opdateringen omkring livet 5 år efter kræft.
Senfølger
Jeg døjer stadig med senfølger efter kræftbehandlingen. Over halvdelen af kræftpatienter oplever senfølger, så det er desværre meget normalt. Nogle af de mest normale problemer er fatigue, psykologiske reaktioner, kognitive udfordringer og føleforstyrrelser.
Trætheden fylder stadig rigtige meget hos mig. Depressionen er heldigvis kommet lidt på afstand, selvom jeg stadig ikke har været i stand til at trappe ud af min antidepressiv medicin. Jeg har kun lidt udfordringer med det kognitive – det er mest korttidshukommelsen og tal, der er påvirket. Mine føleforstyrrelser er desværre blevet en del værre end det hidtil har været. Mine fødder føles som om de brænder – især når jeg skal sove. Mine fingre summer og min lillefinger gør bare ondt hele tiden nu.
Det er ret træls, men der er desværre ikke rigtig så meget at gøre med senfølger. Man bliver nødt til at finde en måde at lære at leve med det. Senfølger er ofte varige gener – i modsætningen til bivirkninger som kun står på mens behandlingen foregår.
Heldigvis går det overordnet faktisk ret godt for tiden. Nok det bedste det har gået de sidste 5 år! Der sker nogle gode ting det næste stykke tid (som jeg forhåbentlig tager mig sammen til at skrive indlæg om herinde).