Jeg er egentlig overrasket over hvor godt det er gået efter kemoen. De to første dage (onsdag og torsdag) lå jeg mest bare på sofaen udover et smut forbi Parykstedet. Allerede om fredagen tog jeg på arbejde. Jeg lavede ikke rigtig noget, men det var dejligt at komme ud. Energien var ikke stor, men jeg holdte da ud til frokost. Derefter tog mig og mor til Vejle for endnu engang at kigge på paryk. Denne gang fandt jeg en paryk, som jeg rigtig godt kunne lide. Når jeg engang begynder at tabe håret, skal jeg derop igen, og så bliver parykken klippet til, som jeg vil have den. Fredagen bød også på fødselsdag hos min bror.
Om lørdagen var jeg i Herning for at se Esbjerg fB vinde bronze. Det var ret hårdt, men det var en kamp, jeg bestemt ikke ville gå glip af.
Jeg har rigtig gerne ville på arbejde, for det er altså bare virkelig kedeligt at ligge derhjemme, men jeg har også erkendt, at jeg bestemt ikke kan holde til særlig meget. Derfor har jeg i denne uge kun arbejdet hver anden dag og ikke hele dage. I går var jeg til bryllup hos en veninde. Det var også en hård dag, men igen var det det værd.
Jeg føler jeg får mere energi for hver dag, der går, så jeg håber at næste uge bliver rigtig god.
