Jeg havde egentlig ikke frygtet anden omgang med kemo så meget. Jeg huskede det ikke som så slemt. Måske havde jeg glemt det, for det var altså slemt. Jeg havde knap så meget kvalme denne gang, men til gengæld havde jeg slet slet ingen energi. Jeg kunne ikke engang holde til at gå ud til badeværelset. Det er svært at forklare hvordan det føles. Det er bare en underlig utilpashed og næsten ikke til at holde ud. Heldigvis var det ligesom sidst kun den første dag, at det var sådan rigtig slemt. Morgenen efter var jeg bare træt. Her kom min svigerinde ud og passede mig. Jeg er hos mine forældre den første uges tid efter kemo, da jeg ikke er så tryg ved at være selv.
Eftersom at jeg blev indlagt i sidste uge, skulle jeg denne gang have en sprøjte, der skulle styrke mit immunforsvar, så jeg forhåbentlig ikke skal i gennem indlæggelse igen. Min svigerinde kørte mig ind til sundhedshuset, hvor jeg fik sprøjten ca. 24 timer efter kemoen. Jeg mærkede ikke rigtig noget til det resten af dagen, men da jeg skulle til at sove begyndte bivirkningerne og dagen efter var det helt forfærdeligt. Sprøjten stimulere produktion af hvide blodlegemer, hvilket betyder at jeg har for mange lige til at starte med. Det giver muskel og led smerter og hold da op, det gjorde ondt! Jeg kunne næsten ikke bevæge min krop, fordi den var så øm. Selv min hals og kæbe var øm, så jeg havde svært ved at spise noget. Derfor har jeg spist rigtig meget suppe de sidste par dage.
Jeg havde en tid til zoneterapi fredag middag, og det hjalp heldigvis. Det fjernede ikke alt ømheden, men jeg følte da at jeg kunne bevæge mig lidt igen bagefter.
I dag går det en del bedre, men jeg føler mig stadig ikke særlig frisk. Jeg havde håbet på at jeg kunne tage på arbejde et par timer i morgen, men det er jeg ikke sikker på at jeg kan holde til.
