Den sidste måneds tid har jeg ikke haft det godt psykisk. Det har været svært at acceptere, for jeg troede virkelig ikke at det skulle være noget, som jeg havde problemer med. Jeg klarede mig fint igennem kræftforløbet og fik hele tiden at vide hvor sej jeg var. På en måde føler jeg at jeg var god til at være syg. Nu skal jeg til at være rask, men jeg har glemt hvordan. Mit liv før kræft føles så langt væk og jeg har ikke nogen anelse om hvordan jeg skal komme tilbage til det eller om jeg overhovedet nogensinde kommer det.
Jeg har ikke været på arbejde siden før jul. Det giver noget ro ikke at skulle tænke på arbejde. Det har jeg måtte erkende at jeg slet ikke overskud til lige nu. Før jul var jeg på arbejde omkring tre timer om dagen og brugte halvdelen af tiden på at græde. Arbejde var en konstant påmindelse om at jeg ikke er der, hvor jeg gerne vil være. Både fysisk og psykisk.
Alt virker uoverskueligt. Jeg sover ikke om natten, men sover hele formiddagen, fordi jeg ikke kan overskue at stå ud af sengen. Jeg føler mig tabt, trist, min krop er træt og jeg mærker konstant små smerter rundt omkring i kroppen, som giver angst for at kræften er vendt tilbage.
Jeg har snakket med en kræftrådgiver, som mente at jeg nok har en depression. Jeg har også været ved læge, hvor jeg udfyldte sådan en test, men jeg fik ikke svaret at vide. Jeg tog testen igen, da jeg kom hjem, fordi jeg var nysgerrig og den pegede også på depression. Planen er at jeg skal snakke med kræftrådgivningen igen i næste uge og der skal jeg også starte til psykolog. Derefter skal jeg snakke med lægen igen.
Jeg prøver at distrahere mine tanker med diverse aktiviteter og det fungerer noget af tiden, selvom jeg ikke kan fokusere på en ting i lang tid af gangen. Jeg er begyndt at træne herhjemme og har et mål om at træne i mindst 15 minutter om dagen. Jeg forsøger at samle mig selv op af det hul, jeg nogle gange falder i og selvom det er hårdt, ved jeg, at jeg bliver nødt til det, fordi jeg vil jo gerne tilbage til en normal hverdag. Det skal jeg nok også komme, men det tager tid. Lang tid.
