I dag er det et år siden at lægen fortalte mig at jeg havde kræft. Fuck, det har været et hårdt år. Tanken om at det er et år siden, har virkelig ramt mig hårdt de sidste par dage og jeg har reflekteret meget over alt det jeg har været igennem. Selvom min hukommelse stadig er virkelig dårlig efter behandlingen, husker jeg dagen for et år siden som var det i går og det er helt uvirkeligt at der allerede er gået så lang tid.
1. kemobehandling 
3. gang kemobehandling 2. kemo Indlagt med feber
Det er underligt at kigge tilbage på alle billederne fra behandlingsforløbet. Jeg smiler på stort set alle af dem. Jeg kan ikke lade være med at være lidt stolt af mig selv over at jeg håndterede det så godt. Det er også lidt svært at forstå nu, fordi jeg mest sidder tilbage med de negative minder efter depressionen. Men jeg har sgu klaret det ret godt. Det tror jeg er vigtigt at minde mig selv om.
Et år, 12 kemobehandlinger, 2 operationer, 23 strålebehandlinger, utallige blodprøver og skanninger, 1 indlæggelse og en depression senere, kan jeg endelig sige at jeg føler mig som mig selv igen.
Jeg var på arbejde i to timer i går efter 4 og en halv måneders fuldtidssygemelding og er dermed et skridt nærmere livet før kræft. Det var hårdt at være tilbage, men også rigtig rart.
