Pernille Marcussen

Jeg har en baggrund som multimediedesigner og medialog. Derudover dækker min kreativitet også over hækle- og syprojekter. Dette er mit online portfolio.

Jensen Fragt Logo

Reklamefilm

Budskabet i filmen er ”fragt til tiden”, hvilket vi viser ved, at en ældre dame står og laver kaffe. Da klokken slår hel, er fragtmanden på trapperne og kaffen varm. Hun kan netop lave den varme kaffe, da hun ved, at fragtmanden altid kommer til tiden. For at skabe humor har vi valgt at vise, at hun bestiller mange pakker, og at hun faktisk er ligeglad med, hvad hun bestiller, for det er besøget af den rare fragtmand, som hun ser frem til.

Jensen Fragt Hjemmeside

Design af hjemmeside

Gennem brugerundersøgelse kom vi frem til en række krav til hjemmesiden.
Vi var meget bevidste omkring hvem målgruppen var, og at de nemt og hurtigt skulle kunne finde den information, de søger uden, at de skal kigge på alle mulige effekter. Derfor var simpelhed i fokus.
Hjemmesiden blev kodet i HTML og CSS, hvorefter den blev optimeret til wordpress.

Præsentationsvideo

En præsentationsvideo er en nem og hurtig måde for virksomheder at lære noget omkring Jensen Fragt A/S. Det er også med til at give et mere personligt billede af Jensen Fragt A/S. Når man får sat billede på chauffører og andre folk bag firmaet bliver det mere troværdigt, og man får mere tillid til firmaet. Videoen viser en arbejdsdag hos Jensen Fragt A/S fra start til slut. Indimellem vises også klip fra diverse tiltag, som virksomheden har.

Dette arbejde blev udført som en del af mit tredje semester på multimediedesigner uddannelsen

Scroll to top