Jeg følte egentlig for nogle uger siden at det begyndte at gå lidt fremad med humøret, men de sidste to uger er det gået meget tilbage igen. Jeg har mistet lysten til at lave noget og det har været rigtig hårdt. Da jeg var ved lægen første gang, mente hun at det var nok bare med psykolog samtaler, men det har det vist sig ikke at være. Jeg var ved lægen igen i den her uge og blev sendt direkte til Psykiatrisk akutmodtagelse. Efter tre timers ventetid der, og en samtale med lægen, fik jeg noget medicin mod depression samt to forskellige piller mod søvnmangel, som jeg nu skal tage hver dag.
Jeg tager jo allerede anti hormon piller, og det kan faktisk godt være med til at påvirke mit humør. Da jeg var til kontrol hos onkologerne i januar, sagde de at hvis jeg ikke havde fået det bedre til næste kontrol i april, kunne jeg måske prøve at tage en pause fra pillerne og se om det hjalp. Forhåbentlig hjælper det nye medicin.
Jeg var ved frisør i starten af februar for første gang og jeg hader det. Jeg var ellers okay med det korte hår, da det var pjusket og rodet, men nu har jeg en frisurer og det føles lidt som om at det er noget jeg har valgt nu. Men det har jeg jo ikke. Jeg har ikke valgt at jeg vil være korthåret. Jo mere jeg kigger på det, jo mindre kan jeg lide det. Jeg er træt af at få at vide at det klæder mig og at jeg ikke skal hade det, for jeg tror folk glemmer, at det jo ikke bare handler om at jeg skal vænne mig til at være korthåret. Jeg skal også vænne mig til alle de ar og mærker, jeg har fået, og jeg skal vænne mig til de 15 ekstra kg som jeg har taget på. Jeg skal vænne mig til hedeture og størst af alt skal jeg vænne mig til tanken om at jeg har haft kræft. Alt det er bare for meget, og det kommer nogle gange til udtryk med mit hår, fordi det er det mange fokuserer på. Det er virkelig hårdt at jeg lige pludselig skal kæmpe med lavt selvværd og det hjælper bestemt ikke på humøret.
De næste fem dage skal jeg på REHPA ophold, som er et rehabiliteringstilbud til folk som har/har haft kræft. Det er jeg ret spændt på, og jeg håber virkelig at overskuddet er til at kunne deltage fuldt ud.