I onsdags fik jeg mit “skema” for hele november samt lidt af december. 23 tider til strålebehandling. Det lyder lidt uoverskueligt at skulle på sygehuset så mange dage. Jeg skal have 15 behandlinger med en samlet stråledosis på 40 Gy samt ekstra behandling, et såkaldt boost, med en dosis på 16 Gy fordelt på otte behandlinger. Det er vist det mest normale efter en brystbevarende operation uden spredning.
De starter med boostet, som kun rammer i området hvor knuden var. De 15 andre behandlinger rammer hele højre bryst.
I dag skulle jeg på sygehuset igen for at blive CT skannet. Min tid blev rykket lidt, fordi de besluttede sig for i går at jeg skulle have vejrtrækningsstyret strålebehandling, kaldet gating. Det betyder at jeg skal holde vejret, mens jeg får stråler. Ved at tage en dyb indåndning bliver brystvæggen løftes fremad og dermed får området, som strålerne skal ramme, den bedste placering i forhold til at undgå at ramme andre steder, som ikke kal have stråler. Derved bliver lungerne skånet mest muligt. Det er faktisk ikke noget de normalt gør, når det er højre bryst (normalt gør de det med venstre bryst pga hjertet), men fordi jeg er så ung, ville de alligevel bruge gating.
Jeg skulle øve mig lidt på det, for at se om det overhovedet var noget jeg kunne. De første par gange var det meget ubehageligt og svært. Jeg fik en næseklemme på og et mundstykke med rør for munden, som jeg skulle trække vejret i gennem. Derudover fik jeg en knap i hånden, og når jeg trykkede på den og tog en rigtig dyp indåndning, blev der pustet en ballon op inde i røret, som gjorde at jeg ikke kunne puste ud igen. Det var vildt ubehageligt de første par gange og jeg endte også med bare at puste mundstykket ud i stedet for at holde vejret, men det lykkedes alligevel og til sidst kunne jeg da også holde vejret i de 30 sekunder som er maksimum.
Efter vejrtrækningsøvelserne blev jeg CT skannet. Her skulle jeg også holde vejret i 30 sekunder, mens den skannet mig. Skanningen skal bruges til at planlægge hvor strålerne skal ramme. Sygeplejersken markede først med en tusch hvor mit brystvæv er, hvorefter hun lagde en metaltråd rundt om brystet, så de kunne se det på CT skanningen. Jeg fik også lavet tre små tatoveringer, som egentlig bare ligner sorte modermærker. De laver nogle prikker i en linje mellem brysterne, for at de kan sørge for at jeg ligger på præcis samme måde hver gang. Jeg fik også en prik med tusch længere oppe og fik et gennemsigtigt vandfast plaster på, så det forhåbentlig holder til når jeg begynder med strålerne. De vil ikke tatoverer så langt oppe, fordi det ikke kan gemmes under tøj så nemt. Jeg har efterhånden vænnet mig til at mit bryst ser lidt sjovt ud med alle de mærker og ar, jeg har fået under det her forløb, så tatoveringerne gør mig egentlig ikke så meget. Jeg synes faktisk at det er lidt sjovt at jeg nu kan sige at jeg har tre tatoveringer.
Nu håber jeg bare at jeg kan nå at få en god uge uden sygehusbesøg i næste uge, inden det går løs den 4. november.
