Sidste gang med “det røde” kemo viste sig at være den værste. Jeg havde så meget kvalme og kastede også en del op. Eftersom at jeg allerede skulle have kemo kl. 9 i onsdags (3-4 timer tidligere end de andre gange), havde jeg håbet på at jeg ville få det nogenlunde om aftenen, da kvalmen de andre gange aftog sent om aftenen, men det skete ikke. Jeg havde det bare dårligt hele dagen indtil midt om natten.
Dagen efter skulle jeg igen have en sprøjte for at styrke mit immunforsvar. Denne gang kom der en sundhedsplejerske hjem til mig og gav den, så jeg ikke skulle afsted, mens jeg havde det så dårligt. Sprøjten frygtede jeg virkelig denne gang, men mærkeligt nok kunne jeg næsten ikke mærke, at jeg havde fået den.
Det er sjovt som jeg hele tiden tænker “Nu er jeg forberedt på næste gang” og så viser det sig, at det er helt anderledes. Ingen af kemoterapierne har været ens for mig.
Om tre uger skal jeg have en anden form for kemo. Det er jeg meget spændt på, for det skal jeg have hver uge. Lægen siger at det er meget mildere, så det håber jeg virkelig, han har ret i.
Udover at det heldigvis var sidste gang med den her kemo, kan jeg også glæde mig over, at den MR-scanning jeg var til i sidste uge, viste at knuden er blevet mindre. Den er nu kun 11×6 mm. (før 20×15).
En anden god nyhed er at jeg er blevet faster! Jeg nåede heldigvis at se min lille nevø dagen inden denne gang kemo, så jeg havde okay med energi.
